Teknisk Gymnasium (HTX)

Talentudvikling

Svendborg Tekniske Gymnasium går meget op i talentarbejde. Hvis du selv har mod og lyst til at blive udfordret ud over den daglige undervisning, hjælper vi dig gerne med at blive så dygtig, du kan, og deltage i de events og konkurrencer, du har mulighed for.

Akademiet for Talentfulde Unge

En af mulighederne er ATU, som er for gymnasieelever, der er særligt fagligt dygtige i de fleste fag, og som vil bruge en del af deres fritid på at udvikle sig og møde nye udfordringer sammen med unge fra gymnasier på hele Fyn.
Akademiet er et 2-årigt forløb med aktiviteter bestående af obligatoriske og frivillige foredrag, workshops og ekskursioner placeret på gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder i regionen.

På Svendborg Tekniske Gymnasium har vi de sidste tre år deltaget i ATU for region Fyn med 3-5 elever pr. årgang. Deltagerne er udvalgt blandt særligt interesserede elever.

Masser af konkurrencer

Der er rig tradition for at spotte dygtige elever til forskellige konkurrencer, og lærerne bakker i vid udstrækning op om træningen frem mod de afgørende øjeblikke. Det gælder fx op til:

  • DM i Science
  • Young Enterprise
  • Kemi OL
  • Fysik OL
  • GEORG MOHR (Matematik-OL)
  • World Robot Olympias
  • Petro Challenge

Spændende udfordringer

Thor André Sørensen, som afslutter 3. MatFys i sommeren 2015 er ivrigt konkurrencedeltager og ATU-deltager. Han siger:

“Noget af det mest spændende ved ATU er at mødes med andre fra hele landet, som er lige så videbegærlige. Udfordringen ved konkurrencerne er ofte, at vi skal kombinere al den viden, vi har lært på gymnasiet eller selv har studeret os til, og det er sjovt.”