Teknisk Gymnasium (HTX)
Dykkerklubben Dråben hjalp med at få de 1000 børn til at dyste i kryds og bolle på bunden af Svendborg Svømmeland. Foto: Lars Alex Andersen

Projekter tæt på virkeligheden

Tværfaglighed er ikke kun en floskel på Svendborg Tekniske Gymnasium. Du vil opleve, at alt hvad du lærer, skal bruges i de konkrete projekter, du skal arbejde med i teknologi (1.htx+2.htx) og teknikfag (3.htx).

Astronaut Andreas Mogensens besøg

Som et led i Rumrejsen 2015 gæstede Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, Svendborg Tekniske Gymnasium i november 2015. 1000 elever og lærere fra gymnasierne og mange lokale grundskoler overværede hans foredrag og svar på striber af spørgsmål, og inden da havde de 250 elever på teknisk gymnasium et mere eksklusivt møde med astronomiens aktuelle stjerne.

Rummission for 1000 elever

Onsdag den 2. september 2015 kl. 6.00 var 250 elever på Svendborg Tekniske Gymnasium og 750 overbygningselever fra 17 sydfynske folke- og friskoler sluset ind i storrummet på Skovsbovej 43. Det fælles mål var en rummission i anledning af, at astronaut Andreas Mogensen den morgen blev sendt ud i rummet som den første dansker.

Se programmet

21068284662_73534324d5_o

Udfordringer efter opsendelsen

Rumforsker Troels C. Petersen fortalte undervejs, hvad der skete, inden alle fulgte transmissionen fra opsendelsen af Soyuz-rumfartøjet fra Kasakhstan på storskærme. Efter opsendelsen gik elever fra teknisk gymnasium sammen med grupper af elever fra grundskolerne igennem 48 workshops med samarbejds-, kommunikations- og tillidsøvelser, praktiske øvelser under vand, dåsestabling i svævende tilstand, robotræs og meget mere. Alt sammen skulle give en fornemmelse af de udfordringer Andreas Mogensen og hans kolleger udsættes for.

Alle fik morgenmad, boller, middagsmad og eftermiddagssnacks i dagens løb, så de kunne klare de mange udfordringer til kroppen og hjernen.

Rummissionen_Front_Pic-02

En del af Rumrejsen 2015

Det store arrangement, som foregik både på skolen og i Svendborg Svømmeland, var en del af det nationale formidlingsprojekt Rumrejsen 2015, som blev støttet af Lundbeckfonden og Nordea-fonden.

logobar_høj

Lokal sponsorstøtte

Lokalt blev projektet støttet af Fynske Bank Fond  med 25.000 kr., Svendborg Kommune med op til 10.800 kr. til betaling for brug af Svendborg Svømmeland. Erhvervsforum, Danske Banks lokalafdeling og C.C.JENSEN donerede hver  5000 kr.

Experimentarium gav 5 indgangsbilletter til en oplevelse man sjovt nok også bliver klogere af, og de blev udloddet til elever, som havde svaret rigtigt på et spørgeskema om rummad.

IMG_8081

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Lars Alex Andersen

Se mere om dagen på Facebook

Ud i virksomheder

Rummissionen er ét eksempel på de aktuelle og ambitiøse projekter, der foregår på Svendborg Tekniske Gymnasium i løbet af et skoleår.

De fleste projekter arbejder du med på skolen, men vi har også et samarbejde med lokale virksomheder, så du i 2.htx kommer ud i en gruppe på en virksomhed, hvor I får en helt konkret udfordring at arbejde med.

”Det er dejligt at være sammen med de unge. De har høj standard og viser engagement og stor udholdenhed. Hver gang er de unge kommet med spørgsmål og vinkler, jeg ikke havde overvejet”, siger Søren Knudsen, produktionstekniker på Svendborg Brakes, som gennem flere år har taget imod teams fra Svendborg Tekniske Gymnasium.