Teknisk Gymnasium (HTX)

Eksamen på HTX

På Svendborg Tekniske Gymnasium får du løbende standpunktskarakterer og en afsluttende karakter i samtlige fag. I løbet af de tre år på HTX skal du op til mindst 8 skriftlige eller mundtlige eksamener.

Termins- og årsprøver

Du kommer også op til en række interne termins- og årsprøver.

Første år skal du op til

  • Intern prøve i Studieområdet på grundforløbet
  • Eksamen(er) ved udtræk og årsprøver

Andet år skal du op til

  • Interne prøver
  • Skriftlige terminsprøver i mulige eksamensfag
  • Eksamen(er) ved udtræk

Tredje år skal du op til

  • Eksamen i teknikfag
  • Studieretningsprojekt
  • Eksamen i Studieområdet indenfor studieretningen
  • Eksamen(er) ved udtræk

Hvis du har flere end 3 fag på A-niveau, skal du yderligere til 1 ekstra eksamen for hvert ekstra A-fag.

Sådan består du

For at bestå skal du i såkaldt ”vægtet gennemsnit” have mindst 02.

Dit gennemsnit bliver beregnet ud fra afsluttende årskarakter og eksamenskarakter, og karaktererne vægtes efter fagets niveau og antallet af fag på A-niveau.