Kurser og efteruddannelser

Pædagogisk profil

Den pædagogiske profil tager udgangspunkt i 4 vigtige grundværdier. Vi tænker positivt, innovativt, respekt og anerkendelse. Læs en uddybende tekst om profilen.

Den pædagogiske profil tager udgangspunkt i værdisættet:

Vi tænker:

  • Positivt
  • Innovativt
  • Respekt
  • Anerkendelse

Positivt

Når stemningen i et kursusmiljø er positiv, er vi sikre på, at sandsynligheden for en bedre og mere udbytterig indlæring vokser betydeligt. Vi har en naturlig, ægte og ærlig tilgang til tingene, og vores indstilling kommer til udtryk gennem en levende, entusiastisk, humoristisk og faglig undervisning på højt niveau.

Der bliver undervist og instrueret med engagement – udvist på en farverig facon, som vidner om faglig stolthed og interesse. Som kursist oplever du ansatte, som altid er parate til at lytte.

Innovativt

Tiden står ikke stille. Vi bærer konstant de fornyende og dynamiske briller, og begreber som innovation og udvikling er en naturlig del af vores rygmarv.

Vi formår at levere spændende, indlevende og bevægende kurser, hvilket konstant foretages under høj faglighed og ansvarlig professionalisme. Underviserne besidder en særdeles bred viden, og de er i stand til at bringe faglige emner videre med en meget rummelig bredde og dybde.

Respekt

Ansatte udviser respekt for alle, og du vil opleve en tolerant og fordomsfri holdning til kursister. Der er en stærk viljekraft til samarbejde og hjælpsomhed blandt ansatte, hvilket smitter af på alle personer.

Underviserne følger den enkelte kursist og underviser differentieret. Med et venligt nik til talemåden “Ansvar for egen læring” vil undervisere og instruktører være medvirkende til, at kursister får et fuldt og stærkt udbytte af kurser.

Anerkendelse

Der er masser af plads til forskellighed, og masser af plads til anerkendelse. Kursister mærker ærlige og tolerante undervisere og instruktører, som formår at skabe en anerkendende stemning i samhørighed med indlevelse, forståelse og fleksibilitet.