Job

At arbejde hos os

Der følger mange goder med, når du bliver ansat på Svendborg Erhvervsskole. På denne side kan du læse meget mere om vores personaleforening, seniorklubben og vores personalegoder.

I det øjeblik du bliver ansat på Svendborg Erhvervsskole får du adgang til en række ekstra tiltag, som vi forkæler vores medarbejdere med. Dette inkluderer blandt andet personaleforening samt personalegoder.

Den festlige personaleforening

Personaleforeningen ved Svendborg Erhvervsskole er foreningen, som arrangerer og afholder gode fritidstilbud for skolens ansatte. Foreningen blev dannet i 1943, og dens formål er meget klart:

“Forestå arrangementer såsom foredrag, selskabelige sammenkomster, udflugter samt repræsentation hos medlemmer i glade – såvel som sørgelige stunder”

Alle nuværende og tidligere ansatte på Svendborg Erhvervsskole kan optages som medlem i personaleforeningen, hvor kontingentet udgøres af et meget symbolsk beløb. Dette kontingent trækkes automatisk over lønnen.

Personaleforeningen står bag en lang række arrangementer for de ansatte, for eksempel

  • Den årlige julefrokost
  • Juletræsfest og fastelavnsfest for børnene
  • Vinsmagning
  • Filmaftener
  • Ture og udflugter til attraktioner

Desuden yder personaleforeningen tilskud til gaver, der gives til medlemmer ved særlige lejligheder. Du bliver automatisk meldt ind i personaleforeningen, når du fastansættes på Svendborg Erhvervsskole.

Personalegoder

Svendborg Erhvervsskole er en attraktiv arbejdsplads, og det vil vi gerne understøtte med en række personalegoder. Disse personalegoder kan variere fra afdeling til afdeling, men vi kan nævne følgende eksempler:

Arbejdstøj: efter behov udleverer vi arbejdstøj og sikkerhedssko til undervisere og teknisk personale.

Bibliotek: Vores velassorterede bibliotek på Skovsbovej kan frit benyttes af skolens ansatte. Her kan du blandt andet låne fagbøger, skønlitteratur, film, aviser og magasiner. Vores bibliotekar står i øvrigt til din disposition.

Forplejning: Vi tilbyder gratis kaffe og te til alle medarbejdere på skolen.

Julefrokost: Én gang om året inviteres alle medarbejdere til vores julefrokost, inklusive den traditionelle revy.

Kunstklub: Svendborg Erhvervsskole har en velfungerende kunstforening, hvor alle ansatte kan blive medlem. Til årets generalforsamling trækkes lod blandt nogle af de værker, der har været udstillet i årets løb.

Mærkedage: Svendborg Erhvervsskole markerer følgende mærkedage efter aftale:

  • Udlærte elever (mindre reception samt gave 300 kr. og buket)
  • 25, 40 og 50 års jubilæum i staten (gratiale ifølge ministeriet)
  • 25, 40 og 50 års jubilæum på skolen (reception og gave på 1000 kr.)
  • Fødselsdage – 50, 60 og 70 år, (gavekort på 500 kr.)
  • Fødselsdage, direktion & ledergruppe – 50, 60 og 70 år (reception)
  • Fratrædelse med efterløn/pensionering – min 5 års anciennitet på skolen (reception & buket). Medarbejdere der ikke ønsker reception får gavekort på 500 kr. & buket.
  • Sølvbryllup (gavekort på 500 kr.)
  • Bryllup og barns fødsel (buket 125 kr.)
  • Hospitalsindlæggelse eller længere tids sygdom (buket 125 kr.)
  • Ægtefæller, børns eller forældres død (buket til medarbejder 125 kr.)
  • Mærkedage seniorklubmedlemmer (2 flasker rødvin)
  • Fødselsdage faste timelærere – 50, 60 & 70 år (3 flasker rødvin)

Vi respekterer naturligvis, hvis medarbejderen frabeder sig opmærksomhed.

Psykologisk rådgivning: Vi tilbyder desuden psykologisk rådgivning i samarbejde med Falck Healthcare. Medarbejderne råder over denne service døgnet rundt. Psykologisk rådgivning er gratis og helt anonym.

Rabatter: Svendborg Erhvervsskole har indgået rabataftaler med en række virksomheder, der betyder at medarbejderne får rabat. Af virksomheder kan nævnes

  • Flügger og Farveeksperten
  • CJC Gruppen
  • Louis Nielsen
  • Solo Fitness
  • Fitness DK

Seniorklub: tidligere medarbejdere, som har haft hovedbeskæftigelse på Svendborg Erhvervsskole tilbydes medlemskab af vores seniorklub mod betaling af et symbolsk årligt kontingent. Der er 2 årlige aktiviteter, som er gratis for medlemmer.

Skærmbriller: Svendborg Erhvervsskole bevilger skærmbriller, hvis dette er nødvendigt.

Sundhed: Svendborg Erhvervsskole vægter et sundt arbejdsmiljø og sunde medarbejdere. Derfor har vi et samarbejde med 2 fitness centre i Svendborg, hvor medarbejdere kan få medlemskab til nedsat pris.

Tjenestefrihed med løn: Vi bevilger vores medarbejdere tjenestefrihed med løn i forbindelse med særlige personlige hændelser.