Handelsgymnasiet (HHX)

Karrieremuligheder efter HHX

Med en studentereksamen fra Svendborg HandelsGymnasium står du med masser af muligheder for at videreuddanne dig og gøre karriere.

Efter tre års HHX-uddannelse kan du bl.a. tage:

  • Videregående uddannelser
  • Praktik i udlandet
  • En traineestilling
  • Blive iværksætter

Du kan sagtens begynde på HHX uden at have en færdig karriereplan. HHX giver dig mange muligheder undervejs, så du skal ikke være bange for at ende i en blindgyde.

 Eksempler på lange videregående uddannelser

  • Økonomi
  • Sprog
  • Samfundsfag
  • Psykologi
  • Jura
  • Revision
  • Statskundskab

 Eksempler på mellemlange uddannelser

  • Lærer
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Politibetjent
  • Sygeplejerske
  • Journalist

 Eksempler på korte uddannelser

  • Markedsføringsøkonom
  • Finansøkonom
  • Logistikøkonom
  • Datamatiker
  • Multimediedesigner

Se alle muligheder

En traineestilling

På Svendborg HandelsGymnasium får du en erhvervsrettet uddannelse, der bygger på konkrete, realistiske eksempler fra virksomhedernes dagligdag. Det giver dig en god ballast, hvis du ønsker at søge job som trainee i en virksomhed.

Som trainee bliver du typisk over 2-3 år oplært i en virksomhed. Her får du træning i forskellige jobfunktioner, og du deltager i interne uddannelsesforløb. En tæt kobling mellem teori og praksis, gør, at du relativt hurtigt kan få ansvaret for dine egne opgaver.

De fleste HHX-elever bliver ansat i traineestillinger inden for brancher som fx revision, forsikring, shipping, regnskab, ejendomshandel, reklame/marketing, offentlig administration og rejsebranchen.

Som trainee vil du få løn under oplæringsforløbet.

Suppleringskurser åbner flere døre

Dine chancer for videreuddannelse afhænger af den studieretning og de fag, du har valgt. Hvis du søger en uddannelse men mangler nogle fag, kan du altid opkvalificere dig ved at tage nogle enkeltfag som gymnasial supplering.

Læs mere om gymnasial supplering

Iværksætter er måske noget for dig

På handelsgymnasiet lærer du at studere virksomheder, du har chancen for at dyste mod andre i Young Enterprise om de bedste ideer og virksomhedskoncepter, og du lærer at lægge budget, investere og forstå et regnskab.

På den måde er du godt rustet, hvis du drømmer om at skabe din egen virksomhed. Svendborg HandelsGymnasium kan give dig de første skub til drømmen, og her kan du også få kantakt til de netværk, som du kan bruge, når du begynder for dig selv.