Event

Uddannelsen som eventkoordinator giver en grundlæggende viden om at planlægge og koordinere oplevelser.

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse behøver du ikke vælge linje før du begynder på EUD/EUX Business. På Grundforløb 1 snuser du til alle linjerne, så du bedre kan vælge den retning, der passer dig. På Grundforløb 2 (GF2) følger du den linje, der retter sig mod dit hovedforløb.

Erhvervsuddannelse for studenter (EUS) er et kort grundforløb på 10 uger for studenter (STX, HTX og HF) og 5 uger for HHX-studenter.

Event EUD

Event EUD er den korte vej til en færdig uddannelse som eventkoordinator. Den kræver 6-12 måneders grundforløb på skolen og 2 års praktik i hovedforløbet.

Event EUV

Hvis du er over 25 år skal du vælge EUV – erhvervsuddannelse for voksne. I en samtale afgør vi, om dine erfaringer gør, at du skal have et afkortet grundforløb og/eller hovedforløb.

Event EUX

Du kan vælge at tage eventuddannelsen som EUX. Det kræver 1 ekstra år med studieforberedende fag. Efter 3½-4 år kan du have både et fagprøvebevis og et EUX-bevis.