Detail og Visual Merchandising

Hvis du drømmer om at arbejde i en butik, med Visual Merchandising/dekoration eller blomsterdekoration er detaillinjen eller en Visual Merchandising uddannelse noget for dig.

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse behøver du ikke vælge linje før du begynder på EUD/EUX Business. På Grundforløb 1 snuser du til alle linjerne, så du bedre kan vælge den retning, der passer dig. På Grundforløb 2 (GF2) følger du den linje, der retter sig mod dit hovedforløb.

Erhvervsuddannelse for studenter (EUS) er et kort grundforløb på 10 uger for studenter (STX, HTX og HF) og 5 uger for HHX-studenter.

Unikt i Svendborg

Bemærk: KUN I SVENDBORG kan du gøre din uddannelse færdig som dekoratør / Visual Merchandiser

Detail og Visual Merchandising EUD

Detail EUD er den korte vej til en færdig uddannelse som salgsassistent, dekoratør / Visual Merchandiser eller blomsterdekoratør. Den tager 6 måneder eller 1 år på skole og 2 år i praktik.

Detail og Visual Merchandising EUV

Hvis du er over 25 år skal du vælge EUV – erhvervsuddannelse for voksne. I en samtale afgør vi, om dine erfaringer gør, at du skal have et afkortet grundforløb og/eller hovedforløb.

Detail og Visual Merchandising EUX

Du kan tage detailuddannelsen som EUX. Uddannelsen tager i alt 3½-4 år, og du afslutter både med fageksamen og EUX-eksamen.